Nelsan P

I sommeren 1933 forlader Edith, Anne og Margot Frank Frankfurt, for at flytte til Ediths mor i Aachen. Otto Frank flytter til Amsterdam for at finde en passende lejlighed til sin familie. I december 1933 flytter Margot og Edith til Amsterdam, mens den fireårige Anne bliver hos sin mormor i Aachen. I marts 1934 flytter Anne fra Aachen til sine forældre i Amsterdam på Merwedeplein.

Filmen foregår mens Anne er i teenageårene 13-15 år. De starter med at bo i deres lejlighed i Amsterdam. Men forholdene for jøderne bliver værre og værre. Til sidst skal alle jøder arresteres og sendes til koncentrationslejre. Så den 6. juli 1942 går familien Frank under jorden i "Baghuset" i Prinsengracht. Derefter kommer familien Van Daan og i november af Albert Dussel.
Den 4. august 1944 bliver de afsløret og gestapo sender dem alle til Westerbork-lejren i Holland. Alle der boede i "Baghuset" dør, undtagen Otto Frank, han befries sammen med andre overlevende fra Auschwitz af russiske tropper, kun en måned efter Annes død.
Otto Frank publicerede så sin datters dagbog.

Det er en meget lærerig film, let at forstå og spændende. Nogle gange er den kedelig, fx når de taler for meget om noget lidt ligegyldigt. Det er en god film der viser hvordan jøderne ikke fik lov til noget og hvordan de levede når de var under jorden. Man håber at krigen slutter inden familierne bliver opdaget og de kan leve lykkeligt bagefter. Men desværre var der en der afslørede dem.
En scene jeg specielt godt kunne lide var der hvor to politibetjente er inde i baghuset pga et røveri. De ved at der opholder sig jøder derinde, men de gør ikke noget ved det med vilje, fordi de har lidt menneskelig følelse.
Jeg kunne godt tænke mig at den var mere spændende, men det er jo svært når man skal følge den rigtige historie.