40 years ago .......
Wednesday, 24. December 2008, 23:04:18
24. dec. 2008 23.15 Udland Opdat.: 24. dec. 2008 23.19
For præcis 40 år siden i dag gik Apollo 8 som det første rumfartøj nogensinde i kredsløb om månen. I en direkte tv-transmission viste Apollos astronauter fantastiske billeder af en jordopgang over månens horisont.
For første gang så mennesker jordkuglen fra samme perspektiv, som vi så ofte ser månen.
Det der først og fremmest fascinerede beskueren var farverne. Der svævede den blå, hvide og grønne jord i det tomme, sorte rum. Farverne blev sat særligt i relief over månens farveløse grå overflade.
Miljøbevidsthed
Billedet er sidenhen blevet betragtet som et af de mest betydningsfulde for miljøbevidstheden i verden. Billedet blev for mange et symbol på jordens skrøbelig.
Apollo 8 gennemførte i alt 10 kredsløb om månen i løbet af 20 timer og vendte tilbage til jorden den 27. december 1968.
Dermed var det tæt på at John F. Kennedys forudsigelse fra 1961 gik i opfyldelse. Den gang sagde han nemlig, at USA inden for syv år ville have sendt en mand til månen og bragt ham sikkert hjem igen.
Det blev nærved, men kun næsten.
Apollo 8's astronauter var de første mennesker, der så månens bagside - mørke side - men de så den inde fra deres trygge rumraket.
Først året efter kunne det første menneske sætte sin fod på månens overflade.








I_ArtMan # 26. December 2008, 23:23