[2] Jussi Adler-Olsen, Kvinden i Buret (Politikens Forlag 2007)
Thursday, 1. January 2009, 16:17:02
- not translated into English - 
Hovedpersonen Carl Mørck, med det symbolske efternavn: den fraskilte, udbrændte, traumatiserede, desillusionerede type som allerede har set alt for mange ofre og ikke længere er i stand til at tilpassse sig. Ifølge en kollega er Mørck “ugidelig, tvær, knotten, kværulerende, tarvelig over for sine kolleger...”
Kort sagt, nogenlunde samme elskelige type som Martin Beck, Harry Hole, John Rebus og alle de andre.
Carl Mørcks lille hjælper, den ambitiøse indvandrer Hafez el-Assad, må siges at være mere af en nyskabelse. “Noget af en type, ham Hafez el-Assad”, som drabschefen siger.
Læs selv mere; jeg vil ikke ødelægge nogens første møde med Assad ; -)
Plot: Merete Lynggaard, kvindeligt folketingsmedlem, forsvinder sporløst. Carl Mørcks nyoprettede halvanden-mands Q-gruppe havner på sagen, samtidig med at læseren lærer Merete Lynggaard at kende via en række tilbageblik. Handlingen er udmærket udtænkt, til trods for at forbrydelserne er mere avancerede end egentligt realistiske (men hvem gider også læse social-realisme), og det går meget godt med at holde spændingen oppe.
Alt i alt en lovende krimidebut, og jeg ser især frem til at møde Carl Mørck og Hafez el-Assad igen i Adler-Olsens “Fasandræberne” (Politikens Forlag 2008)
Hovedpersonen Carl Mørck, med det symbolske efternavn: den fraskilte, udbrændte, traumatiserede, desillusionerede type som allerede har set alt for mange ofre og ikke længere er i stand til at tilpassse sig. Ifølge en kollega er Mørck “ugidelig, tvær, knotten, kværulerende, tarvelig over for sine kolleger...”
Kort sagt, nogenlunde samme elskelige type som Martin Beck, Harry Hole, John Rebus og alle de andre.
Carl Mørcks lille hjælper, den ambitiøse indvandrer Hafez el-Assad, må siges at være mere af en nyskabelse. “Noget af en type, ham Hafez el-Assad”, som drabschefen siger.
Læs selv mere; jeg vil ikke ødelægge nogens første møde med Assad ; -)
Plot: Merete Lynggaard, kvindeligt folketingsmedlem, forsvinder sporløst. Carl Mørcks nyoprettede halvanden-mands Q-gruppe havner på sagen, samtidig med at læseren lærer Merete Lynggaard at kende via en række tilbageblik. Handlingen er udmærket udtænkt, til trods for at forbrydelserne er mere avancerede end egentligt realistiske (men hvem gider også læse social-realisme), og det går meget godt med at holde spændingen oppe.
Alt i alt en lovende krimidebut, og jeg ser især frem til at møde Carl Mørck og Hafez el-Assad igen i Adler-Olsens “Fasandræberne” (Politikens Forlag 2008)
WIDGETIZE