[2] Tove Klackenberg, Selvtægt (Gyldendal 2007)
Sunday, 21. December 2008, 16:31:00
not translated into English
Selv om bogen ikke er en rigtig ´femi-krimi´, har den en del femikrimitræk. Først og fremmest er hovedpersonen, anklager Svea Lundström Duval, en højtuddannet karrierekvinde, og hendes personlige liv og kæresteproblemer fylder meget i bogen. Typisk for denne genre er også at Svea så afgjort er den stærke i det noget vaklende forhold til dommer Melvin Persson, at hun er langt dygtigere til sit job end til personlige relationer og beslutninger, samt at hun nok så politisk korrekt er halvt caribisk og hermed vækker en del opsigt i det øde Sverige.
Og hvorfor passer bogen så ikke helt ind i femikrimi-rammen?
I modsætning til hard-core femikrimi-forfattere beskæftiger Tove Klackenberg sig ikke specielt med kvinders problemer. Hvor Liza Marklund fastholder en temmelig rigid “kvinden er offeret”-position, vender Klackenberg sig i denne roman mod samerne, og fokuserer på deres problemer med ejendomsretten til det såkaldte ´lappeskatteland´.
Omkring år 1900 havde den svenske regering det synspunkt, at det tjente samerne bedst at holde rener i vildmarken, langt fra god (svensk) landbrugsjord, og langt fra civilisationen: “Støt gerne Lapperne i deres Erhverv på alle Maader, gør dem til sædelige, afholdende og nødtørftigt uddannede Mennesker, men lad dem ikke nippe yderligere til Civilisationen... Lap skal Lap forblive.”
Forsøget på at holde de ´vilde´ hen i uvidenhed er imidlertid ikke lykkedes helt, idet samerne hundrede år senere finder på at gå rettens vej i kampen for deres jord & identitet.
Er det også samerne, som er begyndt at ty til sabotage og mord, eller ligger der andet bag når en række kriminelle pludselig mister liv og førlighed i voldsomme ulykker? Læs bogen (som er af middelgod underholdningsværdi) og bliv meget klogere på livet i den svenske ødemark.
- Fint, at kvindelige krimiforfattere også kan have ondt af andre end sig selv.
Selv om bogen ikke er en rigtig ´femi-krimi´, har den en del femikrimitræk. Først og fremmest er hovedpersonen, anklager Svea Lundström Duval, en højtuddannet karrierekvinde, og hendes personlige liv og kæresteproblemer fylder meget i bogen. Typisk for denne genre er også at Svea så afgjort er den stærke i det noget vaklende forhold til dommer Melvin Persson, at hun er langt dygtigere til sit job end til personlige relationer og beslutninger, samt at hun nok så politisk korrekt er halvt caribisk og hermed vækker en del opsigt i det øde Sverige. Og hvorfor passer bogen så ikke helt ind i femikrimi-rammen?
I modsætning til hard-core femikrimi-forfattere beskæftiger Tove Klackenberg sig ikke specielt med kvinders problemer. Hvor Liza Marklund fastholder en temmelig rigid “kvinden er offeret”-position, vender Klackenberg sig i denne roman mod samerne, og fokuserer på deres problemer med ejendomsretten til det såkaldte ´lappeskatteland´.
Omkring år 1900 havde den svenske regering det synspunkt, at det tjente samerne bedst at holde rener i vildmarken, langt fra god (svensk) landbrugsjord, og langt fra civilisationen: “Støt gerne Lapperne i deres Erhverv på alle Maader, gør dem til sædelige, afholdende og nødtørftigt uddannede Mennesker, men lad dem ikke nippe yderligere til Civilisationen... Lap skal Lap forblive.”
Forsøget på at holde de ´vilde´ hen i uvidenhed er imidlertid ikke lykkedes helt, idet samerne hundrede år senere finder på at gå rettens vej i kampen for deres jord & identitet.
Er det også samerne, som er begyndt at ty til sabotage og mord, eller ligger der andet bag når en række kriminelle pludselig mister liv og førlighed i voldsomme ulykker? Læs bogen (som er af middelgod underholdningsværdi) og bliv meget klogere på livet i den svenske ødemark.
- Fint, at kvindelige krimiforfattere også kan have ondt af andre end sig selv.
WIDGETIZE