Karsten Warlund (WAR 06:1)

TEXT (2008-03-31), PHOTO (2007-09-09)

Subscribe to RSS feed

Uge 14. Fint besøg fra Staterne...

I de sene eftermiddagstimer ude på skolen, hvor øjnene begynder at hænge lidt og hjernen snart behøver en pause, er det altid sjovt at kigge på lidt fly som starter og lander. Og det kommer vel heller ikke som nogen overraskelse, at jeg ikke er den eneste flynørd i klassen...haha. Vi har (heldigvis) ikke klasselokalet hvor der er direkte udsyn over lufthavnen, fordi så ville der nok ikke blive lavet meget. Fra vores lokale skal man stikke hovedet ud af vinduet for at se lidt fly i ny og næ taxi'e forbi, og da det ligger lidt fjernt, er det "kun" fragtflyene der kommer. Og med "kun" mener jeg at der desværre ikke kommer så mange, fordi dem kommer, er luftens sande kæmper...dem som man hver eneste gang drejer hovedet for at se...som fx Boeing 747. I dag var så heller ingen undtagelse. Langsomt kunne vi høre denne dybe brummen fra motorerne af alt andet end en lille jetmaskine. Det var endnu en gang en Boeing 747, og til vores kæmpe overraskelse havde den teksten "United States of America" skrevet på siden!!! Wow, hvor cool var det lige at et af præsidentens fly kom forbi...hehe...det reddede dagen. Så snart den havde parkeret var den omringet og politi og alt andet groundpersonel.


Den dybe rumlen fra motorerne kunne næsten kun tyde på at en 747 var på vej...men hvad var nu det??? Selveste en af USA's egne 747'ere yes


Så er det tid til at blive losset, mens politiet holdt et vågent øje.

Uge 13. ...3...2...1...og så er jeg i gang!

Ja, så er der gået en uge her i Kastrup hvor vi har været i gang med Typeratingen på Boeing 737, og det har virkelig været med speederen i bund. Mandag morgen mødte jeg op ude hos Sterling, og på mit bord stod et fint stort navneskilt samt en masse bøger...og så var det bare med at starte fra den ene ende og gnave sig igennem. Og der i øvrigt rigeligt at gå i krig med skulle jeg lige hilse og sige!!!


Så er bordet dækket, og nu skal jeg bare igang med at læse!

Vi har lagt ud med at skulle tygge os igennem alt det tekniske på flyet, og allerede nu på torsdag, dvs. om 4 dage skal vi have en teknisk prøve bestående af ca. 100 spørgsmål. Så, som sagt, det er bare med at læse! Vi har udover bøgerne også fået udleveret en bærbar hvorpå der ligger programmer som på bedste pædagogiske vis hjælper os igennem maskinen fra A til Z.


Nu skal vi ud og sparke på dæk bigsmile

I onsdags var vi så ude og se den virkelige vare, og sparke på lidt dæk...hehe! Der stod en ledig maskine ovre ved hangaren, så vores instruktør tog os med derover og viste os hvordan vi laver en teknisk inspektion af den. Det som man i øvrigt altid laver inden man stikker af sted på enhver flyvning. Til slut var vi en tur i cockpittet og kunne sidde og pille ved en masse knapper...jo tak, det var virkelig som at slippe små børn løs i en legetøjsbutik.


Det er godt nok vildt at stå med hovedet inde i denne fantastiske motor!


Ja og her kigger vi så ind i rummet hvor hovedhjulene er, når maskinen er i luften...utroligt at mekanikerne kan hitte rundt i alle de slanger...og at det virker!!...haha

Nå ja for resten...der er i øvrigt rigtig god udsigt deroppe fra Flight Deck...glæder mig helt vildt til at sidde der til hverdag cool

Nå det bliver desværre lidt kort, men nu er det tilbage til bøgerne...

Uge 12: "Elvis has left the building..."

Ja, så skete det. Jeg fik rykket rødderne op fra mit rum ovre i Sverige og krydsede grænsen til det danske. Jeg er nu blevet installeret ude på Amager, og er stort set klar til at starte ude i Kastrup på mandag. Det der med helligdage findes ikke i flyveverdenen, så selvom det er 2. påskedag skal vi stadig på skolebænken...men det skal nok blive godt, at komme i gang for alvor. Den største udfordring de næste uger bliver nok at holde fingrene fra den store kabel-tv pakke som jeg nu har fået...haha.

Hav en rigtig god påske, jeg vender tilbage når der sker lidt nyt i næste uge.


Mit nye værelse som bliver centrum for mange timers læsning de næste uger.

Uge 12, 2008: Timeglasset vendes snart...

Ja det blev så til 6 måneder uden nyheder her på siden. Det betyder nu ikke, at her ikke er sket noget, men der er under alle omstændigheder ikke sket nær så meget nyt, som under min uddannelse. Men for at opsummere de sidste 6 måneder sådan rimeligt kronologisk er her nogle af de vigtigste punkter:

Aflevering af afgangsopgave
Min eksamensopgave var i tiden efter sommerferien nok mit absolut største hovedbrud. Opgaveskrivning kan ikke ligefrem sættes på min liste over ting, som jeg glæder mig vildt til (!)...nok nærmere tværtimod...haha. Jeg havde rodet mig selv ud i et emne omkring træthed og jetlag på langruteflyvning, og jeg skulle forsøge at beskrive nogle af de risici samt hjælpemidler/rutiner som kan hjælpe én igennem træthedskriser. Opgavens officielle titel blev således ”Jetlag and Fatigue on Long Haul Operations”. Jeg fandt emnet rigtigt spændende, og det er noget jeg håber, jeg selv kan få brug for, når jeg en gang skal til at flyve langruter. Kroppen er et utroligt fantastisk redskab, men samtidigt også meget komplekst. Jeg har snuset mig frem til forskellige værktøjer, som kan hjælpe med at få kroppen til at fungere optimalt, men eftersom vi konstant påvirkes af indtryk, er det ikke altid lige nemt at følge de vejledninger, som skal hjælpe til bedre døgnrytmer. Der findes forskellige studier af kroppens reaktioner på disse langruteflyvninger, og en virksomhed som Airbus er nok dem som har lavet den mest udførlige forskning på dette område. Jeg må nok vente og se hvordan min hverdag kommer til at se ud, og så derefter bruge disse værktøjer til at finde den metode, som hjælper mig bedst muligt...vi får se. Men for at slutte en lang historie af, så klarede jeg mit foredrag, som i øvrigt skulle fremlægges for alle i klassen samt ansatte her på skolen (en fantastisk ide fra skolens side...!!!!) og jeg bestod heldigvis denne skriftlige opgave. Hvilken lettelse!!!!
Jeg kan faktisk huske, at den gang jeg søgte ind på skolen, at jeg allerede dér gruede for denne opgave, og forsøgte at overbevise mig selv om, at det er en utrolig lille pris at betale, for at få lov at være her på skolen. Det er det naturligvis også, men for den (!) hvor jeg hader skriftlige opgaver!


Eksamensfest
Med min eksamensopgave vel overstået, var der er kun gode ting at se frem til. Nærmere betegnet vores afgangsceremoni og efterfølgende fest. Denne blev holdt fredag d. 28. september og strakte sig over hele dagen. I løbet af morgenen og sågar dagen før begyndte familiemedlemmer at indfinde sig på området, og installere sig i det omkringliggende hotelværelser. Det var ret sjovt at se så mange folk lige pludselig, og for at gøre hele dagen meget mere festlig, havde hele det tidligere hold fra 05:1 sørget for at få fri, så de kunne feste med os hele dagen (og natten). Hvilken fantastisk gestus!

Dagens første opgave var at samles ved hangaren så vi kunne tage årets officielle klassefoto. Et herligt minde til at forevige dagen, og hænge nede i hangaren og pryde væggen...hehe!


Min klasse TFHS 06:1 på vores eksamensdag.

Dagens første officielle begivenhed begyndte kl. 14:00 med overrækkelse af vores diplom samt taler, musik fra de lokale musikanter samt visning af vores lysbilledeshow fra vores tid her i Ljungbyhed. En herlig start og rigtig festlig start på en god dag.


Overrækkelse af vores diplom...og naturligvis en lille fanfare fra Klippans lokale musikkorps.

Herefter blev folk guidet ned på vores flyveplads, og skulle overvære et lille flyveshow, som også er en tradition på denne uddannelse. Faktisk er hele dagen præget af traditioner, hvilket gør alting til en endnu større oplevelse. Vi har selv deltaget ved tidligere holds afgangsfester, og lært os traditionerne, og på den måde kunne glæde os endnu mere til en forrygende dag. Nå, men for at vende tilbage til flyveshowet, så havde vi i år haft lidt folk med kontakter indenfor flyvevåbnet til at hive i lidt tråde, så vi lagde ud med at 2 stk. Grippen fra det svenske flyvevåben overfløj pladsen et par gang på lav højde. Sådan, det var fadn... stil, haha!!! Herefter stod den på en opvisning fra én af de lokale akrobat piloter som havde lavet et show til os. Tak!


2 stk. Grippen fra det svenske flyvevåben åbnede vores flyveshow...SÅDAN!!!

Nu var der så et par timers frihed i selskab med familierne inden at middagen skulle løbe af stablen nede i hangaren. Der var 170 personer der havde tilmeldt sig middagen og der var blevet dækket borde nede i hangaren mellem vores flyvemaskiner. Kan jeg pointere dette nok...men hvilken utrolig stemning det var at sidde mellem nære venner og bekendte og naturligvis familien, mens man indtog er herlig middag mellem vores tro tjenere gennem uddannelsen, nemlig PA31’eren og SR20’eren! Også under middagen stod den på festlige indslag fra både de nye elever fra 07:1 samt diverse lærere på skolen.


Der var linet op til en 170 personers middag i hangaren mellem PA31'eren og Cirrus SR20'eren.

Efter en veloverstået middag stod den på kaffe, kage og avec oppe i vores nyrenoverede officersmesse, og her stod den på fest, farver og dans hele natten...hvilken fantastisk dag/nat som aldrig glemmes!

Den eneste lille mindre gode ting var dog, at jeg tidligt næste morgen skulle tidligt op, og køre til mine bedste venners bryllup...hmmm, behøver jeg at beskrive hvor frisk jeg var??? Nej vel...haha. Men også dette gik fantastisk, så en noget uforglemmelig weekend!

Frustreret jobsøgning
Med alle eksamener veloverstået og med mit diplom/certifikater i hånden, stod jeg nu i den længe ventede position, at jeg kunne søge arbejde, og forhåbentlig snart beskæftige mig med, at se solen på fuldtid. Jeg kunne dog også skrive det på en lidt mindre glorværdig måde nemlig, at jeg gik fra en tryg og beskyttet tilværelse som studerende med SU og fast skema for dagen, til at være endnu en arbejdsløs pilot uden åbenlyse jobmuligheder, og nærmest skal betale for at få lov at flyve. Ja det lød måske lidt for pessimistisk, men et eller andet sted derimellem er nok ikke helt forkert...haha.

Jeg havde taget den luksus, at blive boende her på landet i Ljungbyhed nogle måneder, og så sende ansøgninger til nær og fjern. Jeg har nok kontaktet omkring 60 forskellige selskaber, og forsøgt at lave en mere eller mindre personlig ansøgning til de fleste. Dum og naiv, som jeg var i starten, kunne jeg tage mig selv i at sidde og konstant trykke ”Update” på min mailboks, for nu måtte selskaberne da snart stå i kø for at kontakte mig, moi, cremen af nye pilot-spirere...piloter over dem alle, vor tids Luke Skywalker.


Fremtidens piloter...meget betryggende...haha!!


Men nej! Ikke en lyd hørte jeg, og det var da også lidt nedslående, at jeg i 80 procent af tilfældene ikke en gang fik et reply på at de i det mindste havde modtaget min ansøgning. Ok, helt uforberedt på denne situation var jeg dog ikke, meeeeen alligevel nærede jeg dog et lille håb i disse ”vilde” pilot-mangel-tider. Det kan altså godt være at der mangler piloter, men det er altså dem som allerede har de første 1000 timer....og hvordan skal få dem hvis absolut ingen vil ansætte mig???? Men vi må se, der er nok noget som dukker op.

Avanceret flyvning
Jeg kan se at jeg i uge 38 sidste år var positivt indstillet overfor mit ”avancerede flyvekursus” med loop og alt muligt andet sjov flyvning, men jeg må desværre skuffe jer (og mig selv!) med at det ikke er blevet til noget. Ganske vist skiftede flyet ejer, som kunne fremskynde det lovpligtige eftersyn samt reparation, men desværre har ingen mekaniker haft tid til at gå videre med det. Så sagt ganske kort og bittert (!) blev det ikke til nogen loops denne gang. Jeg har dog ikke smidt det ud af hovedet, men blot lagt projektet lidt på is, mens de lidt vigtigere (flyve)skridt tages.


SAAB Safir som jeg skulle have fløjet avanceret flyvning med...men nej desværre!


Flyvefoto
Et lille job som jeg har hygget mig lidt med i de sidste par måneder er flyvefoto. Jeg har været ansat som pilot til at flyve en fotograf rundt i Skåne, og tage billeder af alle mulige nye bygningsværker bl.a. den nye Malmø Citytunnel. Det har faktisk været ret sjovt, men desværre har vejret, som det nok er blevet bemærket været helt ad h... til (ja, undskyld mit franske) hvilket har betydet, at vi ikke har kunnet flyve så meget, som vi gerne ville. Og når jeg nu samtidigt ikke har haft andre indtægter for tiden, gør 10 timers flyvning en kæmpe forskel på kontoen, når regningerne skal betales. Nå, men i stedet må jeg bare glæde mig over de ca. 18 timer jeg har fløjet de sidste 4 måneder på den konto.


Mig selv foran Roskilde Lufthavn lige inden en lille "flyvefoto-opgave" over København med Søren Østergaard...mon ikke at nogle af Sørens fantastiske billeder kan findes her på siden snart...


Start på omskoling
Seneste nye skud på stammen er, at jeg her den 24. marts begynder en omskoling til en Boeing 737NG. Der har åbnet sig lidt jobmuligheder, og denne vej, er den jeg satser på nu, og så må jeg se hvor det tager mig hen.


En Boeing 737 fra Sterling venter på at komme på vingerne....forhåbentlig bliver det snart min tur.

Højst sandsynligt bliver jeg ikke bosiddende i Danmark i nærmeste fremtid, men det er også fuldstændigt lige meget, bare jeg kommer over skyerne og får timer i bogen. Da beslutningen kræver visse ofringer og samtidigt heller ikke er gratis, skal jeg nok se frem til en tid hvor jeg fortsat lever lidt i en kuffert, og er klar på lidt af hvert. Men det har jeg gjort et par år nu, så lidt mere tid med nye eventyr, skal nu nok blive spændende. Jeg ved jo, at det er det hele værd, så nu bliver linen kørt ud og sigtekornet rattet mod toppen. Det er tid til at vende timeglasset...det bliver spændende!


Dette cockpit skal jeg snart sætte mig til rette i...det bliver kanon!!


Vi ses snart igen, der vil den kommende tid komme flere nyheder!

Uge 36. Panik til sidste sekund...

En lille kort status her fra højlandet. Nu er der kun en uge til vi skal aflevere vores eksamensopgave, og jeg er en smule presset. Jeg burde da nok kunne nå at aflevere noget og få det godkendt, men de seneste måneders begivenheder har gjort, at arbejdet ikke blev så omfattende som først forventet. Dertil skal lægges alle de andre ting, som vi skal have styr på inden vores eksamen...sagt med andre ord: PANIK!!! yikes

Derudover har jeg endelig kunne lægge billeder op på serveren igen så kig forbi Flyveshow i London og se nogle vilde billeder fra et fantastisk show.

En god nyhed angående det "avancerede flyvekursus" (dvs. loops, rulninger og mange andre manøvrer) som blev aflyst for mig i foråret pga at ingen kunne lave de nødvendige serviceringer af flyet, ser nu ud til at blive til noget, da en anden person overtager maskinen og sørger for at det bliver lavet. Så det ville jo være kanon hvis det ville blive en realitet om en måneds tid.

Uge 35. Tiden nærmer sig...

Blot fordi der ikke er sket noget som helst på min side den sidste tid, betyder altså ikke, at der heller ikke sker noget herovre. Jeg går snart ind i den sidste måned her på skolen (lidt underligt og trist på samme tid), og har masser at gøre med, at få grebet fat i de mange løse ender, som gerne skal nås at blive bundet sammen inden vores eksamen om en måneds tid. Jeg nævner i flæng; Skrive afgangsprojekt, skrive projekt i Aviation Management, færdiggøre CV samt følgebrev, snart påbegynde MCC kursus og ja en del andre småting, som fylder i hverdagen. Derudover må jeg jo også lige have lidt tid til at lade batterierne op ind i mellem...men det løser sig nok.

Jeg fik for nylig lavet en hjerteundersøgelse, og det viste sig at hjertet stadig fungerer fint. Jeg er generelt ikke så meget for disse typer undersøgelser. Det er naturligvis rart, at snart skulle i gang med et job hvor der konstant er fokus på ens helbred, med disse regelmæssige lægecheck, men samtidigt betyder det jo også, at ens karriere kan slutte fra dag til dag hvis der pludselig opstår en ”fejl i systemet”. Så for fremtiden er det bare med at komme op på cyklen og lade Matadormixen blive stående på hylden, så formen kan holdes ved lige.


Peter Beseney fra Ungarn i hans Red Bull Edge 540 et split sekund efter at han har paseret porten,
...og vel at bemærke flyvende vandret.


Og så skiftes der fuldstændigt emne. Jeg lovede i sidste indlæg, og jeg ville rapportere lidt fra min London tur, hvor jeg skulle over at se det vildeste race i luften. Og det var vildt (!) skal jeg lige hilse og sige. Mine forventninger til Red Bull’s Air Race var allerede inden jeg kom frem rigtigt høje, og alligevel blev jeg dybt imponeret. De piloter som flyver de små djævle af en flyvemaskine, har så meget kontrol over både flyets men også deres egne grænser, at det er sindssygt. Jeg stod hele tiden og ventede på at de skulle spille ”Let Me Entertain You” med Robbie Williams I højtallerne, for det var præcist hvad der skete. Og lad i øvrigt dette være en opfodring til alle som er i nærheden eller blot har muligheden for det: GÅ IND OG SE ET RACE!!! ...og gå ind og se de billeder jeg lagt op på siden.

Jeg skrev tidligere at de fløj med hastigheder på omkring 400 km/t (som jeg havde læst på nettet) og det var ikke løgn. De lå mellem 350-406 km/t idet de passerede første port, og konstant lå de ca. 15 meter over havoverfladen. Men hvis bare det var det, så kunne de fleste relativt rutinerede piloter være med, men nu laver de her gutter konstante rul fra den ene side til den anden og sving hvor de belaster dem selv og maskinen med op til 9,5G. Respekt til dem for at kunne holde en så høj koncentration! Hvad angår den hastighed hvormed maskinerne kan rotere om deres egen akse, ligger den på ca. 400grader i sekunder, eller sagt med andre ord over 1 hel omgang i sekundet...og det så går det altså stærkt!

Den bedste bemærkning kom fra den Ungarske pilot Peter Besenyei da han i et interview var blevet spurgt om hvordan han når at se på sine instrumenter under et sådan race. Prompte svarede han at ”...det gjorde han ikke, han fløj med ”the seat-of-his-pants” dvs. på ren og skær følelse. Sejt!! Som nogle flyvenørder, som læser dette, nok vil genkende, er dette et absolut fy ord når man taler om normal instrumentflyvning...men nok om det.

Nu er det tid til at forsøge at komme i kap med mine opgaver, og der kommer nok til at gå lidt tid før der igen er nyheder her på siden. Hav det så godt!

/Ulven fra prærien

Uge 29. Nyder friheden...

Det kan siges kort, jeg har sommerferie og forsøger at lave så lidt som muligt. Faktisk noget som jeg er ret god til, har det vist sig...zzz . Af samme grund, har der ikke været noget nyt her på siden. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har lavet noget som helst. Der har været mange gode dage med både familie og venner.

I går var der så lidt "action" i luften igen. Jeg var ude at flyve en tur over Skåne, sammen med Magnus, Madeleine samt en ven fra Stockholm. Herligt at være oppe i luften igen og se tingene lidt fra oven, og lytte til de store fly som er på vej ind til Kastrup og Sturup. Det var dog Magnus som Kaptajn på på denne Skåne-tour, så jeg sad bag i og kiggede med længselsfulde øjne op på instrumenterne bigsmile. Tak for en kanon tur!!

Næste weekend byder så på rigtigt flyveaction igen. Jeg skal til London og se Red Bull Air Race, og det er vel unødigt at fortælle, at jeg glæder mig helt vildt!!! Her kan man tale om mandfolk, der kender sig selv og deres flyvemaskiner til yderste grænse. I korte træk handler det om at flyve sin maskine hurtigst og mest præcist gennem en forhindringsbane bestående at kæmpe opblæste kegler, få meter over vandoverfladen, med en hastigheder op til 400km/t og hvor de til tider udsættes for op til 10G. Jeps, I læste rigtigt...10 "af de store", dvs. kroppen vejer op til 10 gange så meget, og det er vel og mærke uden en G-dragt som jagerpiloterne anvender. Faktisk bliver en jagerpilot og hans maskine sat lidt til vægs af de her gutter. Et er at de flyver uden G-dragt, men de har heller ikke en computer som begrænser hvor meget man kan belaste maskinen, faktisk kan de nyeste klare op til 18G (!), og det skulle ikke undre mig om de gutter også kan det lol. En af piloterne er i øvrigt også kaptajn på 747 Jumbo...hvilket hård liv! Men mere om det når jeg kommer hjem.

Vi har også haft et par fine aftener herovre, og så har jeg jo været tvunget til at forsøge at få et par aftenbilleder i kassen, se link. Så sent som i går, viste solen sig fra sin bedste side og lyste skyerne fantastisk op.


En stille aften på en afsides mark her i Skåne.

Uge 25. SAS Flight Academy...

I tirsdags, dagen efter jeg fik mit certifikat, skulle vi en tur til Stockholm og besøge SAS Flight Academy eller rettere GCAT Flight Academy, som det hedder efter den nylige overtagelse (se flere billeder under "Photos"). Planen var at vi skulle på rundtur og se alle træningsfaciliteterne samt flyve Boeing 737NG Full Motion Simulator.


Humøret var i top efter en fantastisk flyvetur!

Det var selvfølgelig imponerende at se de fine faciliteter deroppe, men det er klart at turen i simulatoren var højdepunktet. Med fuld power accelererede jeg ned af startbanen og blev presset godt tilbage i sædet, og kunne snart hive maskinen i luften. Jeg skulle flyve en lille rundtur og så forsøge at få den tilbage til landingsbanen. Der var dog skruet ned for kompleksibiliteten forstået på den måde at maskinen selv kontrollerede gassen mens jeg "blot" skulle få den på korrekt kurs. Men det var også svært nok. Det føles virkeligt, at maskinen er så meget tungere end den vi er vant til at flyve rundt, så alle korrektioner går så meget langsommere end normalt. Jeg forsøgte på indflyvningen at flyve den ned rent visuelt (i stedet for at kigge for meget på instrumenterne) hvilket betød at den sejlede lidt frem og tilbage...hmmm. Et kort sekund var jeg endda nervøs ikke at ramme banen ...hehe, betryggende hva? Nå men den kom da ned hvor den skulle, og efterfølgende kunne jeg bare sidde og være imponeret af den realisme det var at flyve den. Hvem ved, måske er det en sådan maskine jeg skal omskoles til om et halvt års tid...spændende!


Emelie og Peter nyder en kaffe i solen hos SAS Flight Ac. ovenpå en spændende dag.


Når nu vi selv flyver i vores egne maskiner...ja så skriver vi også vores egne Boarding kort...haha, hvilket show!

Uge 25. Så er jeg flyvende...

Nu kan man vist godt at en ny side er blevet vendt herovre på prærien. I dag var det så, at slaget skulle stå, og jeg skulle flyve mine 2 ture indfor en kontrollant fra Luftfartsstyrelsen. Og for at gøre historien kort, ja så gik det som det skulle, dog ikke fejlfrit, men fint nok til at han var tilfreds og kunne gratulere mig efter min flyvninger.... yes Jeg kan nu kalde mig pilot og tage penge for det...hehe. Det virker virkelig surrealistisk endelig at stå her med certifikatet i hånden, eller rettere et midlertidigt ét, indtil det rigtige kommer med posten, sammen med en seriøs regning fra Luftfartsstyrelsen.


Lige efter min sidste flyvning hvor jeg bliver gratuleret af min kontrollant, i øvrigt en rigtig venlig én af slagsen.

Min første flyvning bestod mest af håndtering af maskinen dvs. sving, stigninger, synk, landinger, alle manøvrer på både 1 og 2 motorer. Da jeg lå og lavede øvelserne, fløj jeg ind og ud af skyerne, og fik derfor ikke helt den præcision, grundet turbulensen, som jeg kunne have ønsket. Nu har jeg tilgengæld mange år frem i tiden til at finpudse disse ting.

Jeg begyndte dog dagen med at kigge i flyets logbog, og fik den lille overraskelse, at flyets autopilot ikke fungerede...for hel... da også! Nu er det jo ikke sådan at passet skal flyves på autopiloten, men det giver et bedre flow i læsning af checklister og briefinger, hvis man kobler ind autopiloten (eller "aben" som den kaldes herovre), og ikke mindst en forbedret sikkerhed grundet korrekt kurs og højdeholdning.



Den berømte papirlap jeg har kæmpet 1,5 år for at få fingre i.

Efter frokost stod den så instrumentflyvning. Jeg skulle flyve til den nærliggende lufthavn og lave et par anflyvninger der og efterfølgende lave et par stykker her på hjemmebanen. Det gik faktisk ret godt, og vejret på flyvepladserne var med mig. Det blæste godt nok, men det var i baneretningen så jeg skulle ikke styre nogen vindkorrektioner, og turbulens var der heller ikke noget af.

Jeg fik dog en noget mærkelig besked fra tårnet midt i min første anflyvning. Jeg var midt i en procedure for en ILS anflyvning, hvorefter tårnet spørger om jeg kan ændre den til en NDB anflyvning i stedet for. I korte træk betyder det "bare" at jeg skal anvende et andet navigationshjælpemiddel til at flyve ned til banen. Hmmmmm????? øhhh jo det kan jeg vel godt, og begyndte med lynets hast at stille om mine instrumenter og briefe kontrollanten for en ny indflyvning. Det gik dog som det skulle, og jeg fortsatte snart hjemad igen.

I alt blev det til 3 timers flyvning, men alting var så utroligt hurtigt overstået...sådan går det når man har det sjovt...haha.


God nat og sov godt...det ved jeg, at jeg kommer til i nat smile

Uge 24. Klar til flyveprøverne...

I dag fløj jeg så min kontrolflyvning med min oprindelige instruktør Jan. Vi skulle lave stort set alle manøvrer samt instrumentflyvninger, som jeg har været igennem de sidste 6 måneder, og jeg derfor kan forventes at skulle lave til min opflyvning på mandag. Det var derfor et noget stresset flyvepas, og der var da også nogle fejl hist og her. Men alt i alt gik det godt nok til, at jeg bestod denne testflyvning, og Jan dermed sagde, at jeg er klar til opflyving på mandag...hmmm jeg virker nu ikke helt tryg rolleyes

I morgen fredag skal jeg så have mit sidste instruktørpas her på skolen, hvor vi igen skal gennemgå eller rettere gennemflyve alle manøvrerne endnu en gang, for at få de sidste skønhedsfejl væk, og jeg kan bestå flyveprøverne. Lige nu sidder jeg derfor på rummet og gentager dem igen og igen...så de forhåbentlig sidder fast, hvem ved "Blind høne finder vel også korn til sidst...bigsmile "


Indflyvningsprocedurer, navigationshjælpemidler, flyveøvelser, morsekoder og meget andet står på aftenens program doh
February 2012
S M T W T F S
January 2012March 2012
1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29