Karsten Warlund (WAR 06:1)

Ovenpå en rigtig god weekend hjemme i DK, hvor næsten alt blev nået, så er en ny uge startet i det svenske. Vi er i gang med vores flyveuge, og jeg fik da også en tur på vingerne i går. Ikke alle er dog lige fornøjede, for det her noget aggressive vejr betyder at enkelte flyvninger må lægges om eller i værste fald aflyses. Mine klassekammerater skal op til flyveprøve i denne uge om vejret holder, så jeg fornemmer at atmosfæren begynder at blive lidt spændt. Det skal nok gå godt for dem, men det er jo meget sjovt, at se deres "nervøsitet" fra sidelinien...hehe. Dette bliver så også den sidste prøver jeg slipper for, så nu er det slut at køre på min gamle "PPL-fribillet" ... .

Hvad angår gårdsdagens flyvning gik faktisk ganske fint. Jeg øvede start- og landingsteknikker på korte baner dvs. vi øver det på vores egne baner, men må forestille os at de er korte. Vi har 2 baner på over 2 km og så er det lidt svært at blive presset over manglende banelængde. Det kunne have været sjovere hvis vi kunne have anvendt nogle mindre baner, så vi mentalt var blevet presset lidt mere, men desværre.

Starten foregår på den måde at man blokerer begge bremser (højre og venstre hjulbremse for den ikke tekniske...hihi red.), giver fuld gas og lader motoren køre op i fulde omdrejninger (~ca. 2650 omd/min), hvorefter bremserne slippes og man farer af sted hen ad banen. Maskinen hives i luften ved 120km/t og vi stiger derefter relativt langsomt med 140 km/t mod de sædvanlige ca. 170 km/t. Den lave fart betyder, at vi får så meget højde som muligt på kortest tid, og vi dermed kommer fri af en eventuel forhindring tæt ved banen.

Ved landing kommer vi ret stejlt ind til banen og sigter faktisk ca. 50m før banens begyndelse. Når vi er tæt på jorden hives næsen lidt op og den sidste fart og energi hives ud af maskinen, og det passer med at hjulene sættes præcis efter banens begyndelse (Ups, der kom jeg vist til at læse lidt for meget op fra Træningsmanualen, for det er jo ikke altid helt sådan det fungerer i praksis...hehe). Maskinen sættes noget hårdere i banen end vanligt og så snart den har fået fat, er det bare med at stå på bremserne (!)...naturligvis uden de blokerer for så eksploderer hjulene ganske hurtigt. Og det er en noget kedelig fornøjelse at stå på landingsbanen med 2 flade hjul og bare vente på at mekanikerne kommer og skifter dem. Jeg så det faktisk ske for en anden for nylig, efter at instruktøren havde sagt at der skulle bremses meget hårdere....som sagt så gjort og....BUM..BUM... hihi.

Nå, men ikke flere røverhistorier fra det svenske i denne omgang, nu skal jeg snart op og flyve en gang instrumentflyvning med (store) briller så jeg ikke kan se ud, men blot på instrumenterne...jeg ved ikke hvad jeg ligner...haha .


Stemningsbillede just inden jeg stak afsted på dagens instrumentflyvning i SE-LUG'en.

Hyg jer!

/Karsten

Det var med noget nervøse miner vi vågnede op fredag morgen. Meteorologerne havde lovet at det ville blæse op, hvilket derfor kunne sætte en stopper for solo-flyvningen, og det var bestem ikke hvad vi havde lyst til. Nu havde vi hele ugen bygget forventningen til at komme i alene i luften, og vejret havde været rigtigt fint, så skulle det da lige passe. Tænk hvis vi ikke kom i luften (!) dvs. 2 uger ekstra med skæg!!! No way!

Vejret så heldigvis ganske fint ud, der var dog noget vind, men den sad stort set lige i banen, og så er det jo fint. Vi havde alle samme morgen fået vores langærmede (flyvevåben-) trøjer, så Cirrus-uniformen var nu helt på plads. Det ser nu godt ud, når vi alle kommer ens påklædt, og parate til vise hvad vi kan...for første gang på egen hånd.


Briefet, checket og klar til første solotur.

På morgenbriefingen blev dagens program blev lagt frem, vi blev instrueret om hvad der skulle ske, og derefter vendte vi næsen mod hangaren, hvor alle maskinerne var rullet frem til os. Nu var vi klar til den første solotur. Selvom jeg har fløjet solo et par gange før, var jeg stadig virkelig spændt på at komme i luften. Jeg havde skam heller ingen problemer ved at føle den samme forventning til denne tur, som de andre. Det skyldes nok også i bund og grund at skolen virkelig gør denne dag til noget specielt og vi som ”flygstudenter” (som det hedder på svensk) skal føre de stolte flyvetraditioner videre.

Vi fløj solo i 3 hold. Jeg var med i den 2. gruppe og kunne derfor med spænding følge de 3 første af mine kammerater, som skulle tage turen rundt i landingsrunden. Det foregår på den måde, at vores instruktør flyver 3 landingsrunder med os, hvorefter vi taxi’er af banen, tilbage af taxivejen og sætter instruktøren af halvvejs nede, for derefter at fortsætte tilbage til startbanen og selv svinge maskinen rundt på 3 landingsrunder. Det lyder nemt ikke? ...hehe. De 3 første klarede det faktisk ganske fint, og vi stod alle på siden af landingsbanen og fulgte dem nøje, og applaudere kraftig da de havde udført deres sidste landing.

Så var det min tur. Min sædvanlige instruktør Tobias var i dagens anledning skiftet ud med Susanne, som skulle stå for at teste min landingsrunder. Efter de her 4 dage i luften var mine rutiner kommet helt fint tilbage, og jeg lavede 3 virkelig gode landinger. Susanne blev sat af, og efter min 2 kammerater jeg kunne nu taxi tilbage til startbanen for selv i fred og ro lave 3 landingsrunder.

Det bliver min tur, jeg har lavet min checks og er klar til at starte. Jeg får ”University 115, vinden 300 13 knob, 29 vänster klart starta” fra tårnet, og giver min 6-cylinderede 200 hestes Cirrus fuld gas hen ad banen. Alt går fint indtil jeg kommer i luften, hvor det virkelig begynder at suse og hyle inde i kabinen....kanon start på en solotur! Et stykke nede på medvinden finder jeg ud af at min instruktør ikke fik lukket hendes dør ordentligt, og det suser ind derfra. Perfekt, godt med larm i kabinen samtidigt med at vores trafikvarslingssystem konstant siger ”TRAFFIC TRAFFIC” fordi vi ligger så tæt i landingsrunden. Nå, men jeg vælger at flyve de 3 runder i stedet for at lande med det samme og få lukket døren. Normalt skal man lande med det samme, hvis døren er åben...men det gør jeg jo på sin vis også...hele 3 gange endda...hehe. Nu sagde jeg godt nok landinger, men det er jo et vidt begreb, for det som jeg præsterede på de 3 runder, er nok ikke noget jeg vil får ros mange steder ...men jeg ødelagde da ikke maskinen, så vores skolechef havde stadig 3 maskiner ved dagens afslutning.

Sidste landing, tilbage til hangaren, skrive logbog for derefter at blive gratuleret af skolechefer, instruktører og kammerater. Ja, og et lille interview den lokale kameramand i Ljungbyhed blev det også til .

Da de sidste 2 havde fløjet deres solotur stod den så på den traditionsrige dåb. En efter en skulle man står under den store (18 liter! ...nyindkøbt til dagens anledning) spand med koldt vand fortælle man havde gennemført soloflyvningen: ”Flygstudent Warlund melder sig från genomfört ek-flygning!” (ek=enkel kommando, red.), hvorefter vores ”kære” kursuschef stille og roligt trækker i snoren, således vi rigtigt kan få glæde af det iskolde vand...uha det var koldt. Jeg har en svag mistanke om, at de havde taget det fra vores vandkøler inde i hangaren. Folk som stod og kiggede på, havde det af en eller anden (sadistisk) grund ret sjovt... Rystende af kulde stillede vi op til gruppefoto og derefter blev vi budt på lidt boblevand og nogle fine ord inde i hangaren. http://my.opera.com/war061/albums/show.dml?id=69426


”Flygstudent Warlund melder sig från genomfört ek-flygning”...og PLASK!!!...tillykke med det

Så kom dagen andet højdepunkt...sneglen skulle tilbage til skoven! JUBII!!! Det gik ikke lang tid før jeg stod på badeværelset og skulle til at fjerne denne lodne ting som jeg havde slæbt rundt på i ugevis. Det var helt mærkeligt endelig at få lov, og jeg frøs da også lidt på overlæben bagefter... Men hvor var det godt, selvom jeg dog stadig stirrer vantro på ham gutten inde i spejlet...kan ikke lige kende ham http://my.opera.com/war061/albums/show.dml?id=39204.

Der er ikke så meget andet at sige end: ”Hvilken fantastisk dag!!!”. Den (min anden) solotur kommer jeg aldrig til at glemme.

University 115 takker af for i dag...i morgen står den igen på teoriprøver.

Så er der endeligt lidt nyt her på siden. Den seneste måned har været lidt stille, og da jeg ikke har fløjet, har det føltes som evigheder. Det meste af tiden er gået med teori, og en del prøver af mere eller mindre ”farlighed” dvs. nogle har vi kunne anvende bøger til at løse dem. Det begynder jo at nærme sig den tid hvor vi skal op til de første rigtige teoriprøver, så de næste uger kommer til at være lidt hårde hvad angår teorilæsning, og ikke mindst at træne med en masse spørgsmål.

Men nu skete det endelig (!), jeg kom, i går tirsdag, i luften igen for første gang i en måned...yehaaaa!!!! Det var jo herligt at komme til tops, men men men nu vokser træerne ikke helt ind i himlen, så jeg fløj seriøst, som en brækket arm....eller rettere knækket vinge...haha...hmmmm, dårlig joke. Det var virkeligt dårligt. Alle rutiner var bare væk og min hjerne fungerede om muligt endnu langsommere end vanligt. Denne måneds stuearrest på jorden, havde virkeligt sat rust i alle ledene. Jeg tror faktisk ikke, jeg kan komme på en eneste ting, som var godt, ja det skulle da lige være, da jeg med solbriller (og moustache!) nonchalant osede af pilotattitude hele vejen hen til maskinen ....men det var vel at mærke før jeg havde fløjet. Efter flyvepasset blev fanen godt nok ikke holdt særligt højt, jeg vil nærmere sige at fanen var pakket langt ned i tasken. Solbrillerne var dog stadig på, men nu var det nok mere for ikke at få øjenkontakt med offentligheden . Bortset fra det, var det dog fantastisk at komme i luften igen!!


Endelig tid til at komme ud at lege igen. Og se hvor fint maskinerne er linet op!

I dag onsdag, var jeg så på vingerne igen, og nu gik det virkelig meget bedre. Jeg skulle flyve en navigationstur og slutte af med nogle landinger. Navigationen gik i og for sig ganske godt, men højdeholdningen kræver stadig lidt arbejde. På sin vis er det jo lige meget, for det er jo MIT luftrum, og hvis andre også vil være der må de bare flyve udenom eller spørge mig om lov...hehe. Gad vide om det også er sådan i de store selskaber...jo mon ikke? Der er ingen tvivl om, at jeg føler det gik meget bedre end i går. Og skulle jeg dog stadig være i tvivl, burde kommentaren fra min instruktør vedrørende min første landing overbevise mig om det: ”Bra Karsten, den landing var lysår bedre end dem du lavede i går!” ...ja, man kommer altid længst med ærlighed.

Som sagt har de forgange uger stået på en del prøver, og nogle af dem har specielt været rettet mod vores solo flyvning. Der har været teknisk prøve, skriftlig kommunikation (begge bestået) og i morgen kommer så en praktisk kommunikationsprøve. Alle disse skal være bestået inden vi kan flyve solo, hvilket så er mit næste punkt....Det måske på fredag!!!!!! JUBIIIIIIIII , og så skal overskægget bare væk. Det her skæg er godt nok både flot og trendy’t, men det kradser og klør som ind i en hvis ting. Så det er med lidt nervøse blikke, vi følger med i vejret. Det højtryk som har ligget over Norge og holdt det dårlige vejr væk, er ved at miste pusten, og lufttrykket er nu på vej nedad....ja det skulle da lige passe, at det bliver dårligt på fredag! Men vi krydser fingre, og håber på et par solstråler og ikke alt for meget vind.

Nu er det jo ikke læsning det hele. I mandags var jeg en tur på golfbanen og lufte køllerne lidt. Golfbanen ligger ca. 100 meter fra vores bygning, dvs. vi kan vade direkte ud på hul 11 og spille lidt golf...herligt.


Ja, det er hårdt at være studerende igen...

Nå, men nu er det tid til læsning på morgendagens flyvning, hyg jer derhjemme!

/Karsten

Nu er foråret per definition kommet, og stort set al sne er væk her fra det svenske højland. At vi nu er gået ind i april betyder derfor en ting: Frem med grillen! Søndag aften havde vi dog lidt finregn, men hvad gør det, når vejret er relativt varmt, og folk er sultne. Bortset fra det, er det jo også bare et spørgsmål mængden af tændvæske, for at få gang i grillen


Grill-Bill i aktion.

Alt i alt blev det en vellykket grillaften med masser af god mad, og efterfølgende et veltilfreds, men dog noget mæt smil der sad på folks læber:ko:

I går blev der så skrevet endnu et kapitel i vores "madbog" ...hehe. Hildur fra 05:1 havde bagt en slags vandbakkelser som indeholdt creme og syltetøj og med chokolade på. De smagte helt fantastisk...hørte jeg fra de andre, jeg har jo rygrad nok til at sige nej til søde sager som feder...hmmmm.... ....yeah right, jeg spiste 6...hehe. Godt jeg havde trænet tidligere på dagen! Men hvad skulle jeg gøre??? ...Hildur havde lavet 100 stk (!) og vi var ikke så mange, så folk blev "tvunget" til at spise flere (se lidt flere billeder i "Albummet").


Øhh, nej tak jeg er på kur...fint så er der flere til Ulven
/WAR 06:1

Så er der endeligt nyt her på siden efter et par ugers stilhed....sorry!

Jeg føler at vi rigtigt er kommet i gang gennem de sidste 2 uger. I uge 10 begyndte vores nye ATPL (Air Transport Pilot's Licence) teori og uge 11 stod den så efterfølgende på flyvning. Derimellem har der så været et par festlige indslag til at ”slappe” af til. Det er blevet rigtigt godt nu, og jeg skal bare hænge i, for vi får travlt det næste stykke tid!

Den teori som vi er begyndt på nu består af: Love & Bestemmelse, Menneskelig ydeevne, Meteorologi samt Navigation, og det bedste af det hele er at bøgerne nu er på engelske. Eksamen er sat til uge 25 og 26 altså om ca. 3 mdr. ...ja eller hvis anvender en ”anden” tidsregning ca. 3 uger efter ”Skæggets Fald” (en dag som jeg er ved at glæde mig gevaldigt til!!!!!).

Nu er alt teori jo ikke omkring flyvning. Vi var i uge 10 oppe og stå på ski i Vallåsen sammen med vores idrætslærer Peter. Sneen deroppe var stadig så god, som den var i weekenden, et par dage forinden, hvor vi også havde været en smut-tur forbi. Det var herligt at komme ud at stå snowboard igen, ja nu er det jo ikke ligefrem alperne, men bare det at komme ud i sneen og stå lidt var rigtig godt.

Uge 10 sluttede af med at vores årgang (06:1) skulle en takkefest for 05:1 som bekendt holdt fest for os da vi startede her på skolen. Det var blevet bestemt at festen skulle holdes som en temafest og temaet skulle være H. Dvs. kom udklædt som noget der starter med H...egentligt enkelt, men opfindsomheden blev dog sat på en prøve, man har jo ikke uanede midler til rådighed. Min opfindsomhed fik mig tilbage til rødderne i de ”gode gamle dage”, og jeg blev så til en slags Heavyrocker ...som I nok kan se under skovsneglbillederne, skal jeg bare have en Harley D, så passer jeg fint ind i biker-miljøet...hehe. Folk havde faktisk lavet nogle ganske fine udklædninger, og der blev grinet godt af hinanden hele aftenen. Og menuen stod naturligvis på Hamburgere med lidt duft af Hawaii . For at slutte H-temaet ordentligt af, stod den det meste af lørdagen på hovedpine....


Min instruktør Tobias og jeg efter min første rigtige flyvetur.

Uge 11 stod for min gruppe (den blå) i flyvningens tegn. Nu skulle vi for alvor i luften og selv flyve. En generel dag i ugen så dermed sådan her ud: Morgenbriefing kl. 7.45 hvor vejret gennemgås og vi derefter taler med vores respektive instruktører og gennemgår dagens øvelse. Lidt senere mødes vi så med vores instruktør i hangaren, checker flyet og stikker af sted op i det blå Vi flyver ca. i en times tid og efter en sådan tur, er hjernen lidt træt...ja, ikke for at gentage mig selv, men jeg har jo ikke uanede resurser vel ;-) Herefter gennemgår instruktører dagens øvelse og vi taler om hvilke områder der var gode og hvilke som kræver forbedring. Disse ting bliver også noteret i vores personlige mapper som beskriver alle øvelseslektionerne. Derudover opfordres vi også til at føre vores egen flyvedagbog for selv at sætte lidt ord på dagens (pr)øvelser. Dagens sidste ting bliver en fælles gennemgang af morgendagens øvelser. Efter det....så er det bare hjem og samle på alle de nye ting som der gerne skal være styr på.

Også denne uge sluttede af med festivitas, dog af en lidt anden karakter. Det ældste hold på skolen (04:2) havde deres afslutning i fredags. Som så mange andre ting her på skolen var også denne dag én som indeholdt mange traditioner. Dagen begyndte i den store aula hvor der blev holdt taler, overrakt eksamensbeviser og spillet musik af kommunen officielle musikkorps (læs: blæseinstrumenter ...hehe). Det hele blev så krydret med 04:2 egen billedkavalkade af deres tid på skolen. Efterfølgende stod den på flyveopvisning af én af de gamle garvede piloter som lavede et rigtigt flot show i en gammel Saab Safir. Showet sluttede med at han fløj lavt over vores forplads og tankanlæg i ca. 4 meters højde....respekt! Om aftenen var der så middag flere taler, for slutteligt at indtage golfklubbens lokaler og feste til langt ud på natten. Dette betød så at endnu en lørdag skulle foregå i halvt tempo...hehe.


Så derfor: 04:2 tak for et kort, men rigtigt godt bekendtskab. Held og lykke i fremtiden, vi ses oppe i solen!

/WAR 06:1