Uge 29. Nyder friheden...
Saturday, 21. July 2007, 11:48:40
I går var der så lidt "action" i luften igen. Jeg var ude at flyve en tur over Skåne, sammen med Magnus, Madeleine samt en ven fra Stockholm. Herligt at være oppe i luften igen og se tingene lidt fra oven, og lytte til de store fly som er på vej ind til Kastrup og Sturup. Det var dog Magnus som Kaptajn på på denne Skåne-tour, så jeg sad bag i og kiggede med længselsfulde øjne op på instrumenterne
Næste weekend byder så på rigtigt flyveaction igen. Jeg skal til London og se Red Bull Air Race, og det er vel unødigt at fortælle, at jeg glæder mig helt vildt!!! Her kan man tale om mandfolk, der kender sig selv og deres flyvemaskiner til yderste grænse. I korte træk handler det om at flyve sin maskine hurtigst og mest præcist gennem en forhindringsbane bestående at kæmpe opblæste kegler, få meter over vandoverfladen, med en hastigheder op til 400km/t og hvor de til tider udsættes for op til 10G. Jeps, I læste rigtigt...10 "af de store", dvs. kroppen vejer op til 10 gange så meget, og det er vel og mærke uden en G-dragt som jagerpiloterne anvender. Faktisk bliver en jagerpilot og hans maskine sat lidt til vægs af de her gutter. Et er at de flyver uden G-dragt, men de har heller ikke en computer som begrænser hvor meget man kan belaste maskinen, faktisk kan de nyeste klare op til 18G (!), og det skulle ikke undre mig om de gutter også kan det
Vi har også haft et par fine aftener herovre, og så har jeg jo været tvunget til at forsøge at få et par aftenbilleder i kassen, se link. Så sent som i går, viste solen sig fra sin bedste side og lyste skyerne fantastisk op.

En stille aften på en afsides mark her i Skåne.


How to use Quote function: